Hvidovre Avis d. 7. april 1976

Årbog 1976 af Finn Cyril
HIF bagud 0-2
Efter aflysning af kampen mod Frederikshavn fik HIF sin første hjemmekamp - og sit første point. Der var ændret en del på holdet fra AGF-kampen. Benny Larsen var blevet skadet, og ændringerne gav bl.a. debut til Kim Bonnesen og come-back til Allan Rønberg og den rutinerede Allan Mathiasen. Den sidstnævnte er en glimrende boldspiller, men har altid været svingende i sit spil, hvilket ses af, at denne kamp var hans 31. på 12 år.
Kampen fik et pudsigt forløb. Hvidovre-forsvaret havde store problemer i 1. halvleg, men klarede heldigt frisag. Så svigtede heldet imidlertid, og 10 minutter ind i 2. halvleg stod det 2-0 til århusianerne. Søren Rasmussen scorede begge gange, det sidste direkte på hjørnespark.
Så overtog Hvidovre initiativet. 12. mand Jens Ulv reducerede, og Kim Bonnesen skaffede sin klub det ene point ved at udligne midt i halvlegen.