- Peter Dahl blev efter forårssæsonnen professionel i Rott Weiss Essen, Tyskland. Da kontrakten blev underskrevet 3 kampe før afslutningen af halvårsæsonen, blev hans ben forsikret for 400.000 !! kroner. Dette fordi UK (udtagelseskomite) i HIF ønskede at bruge ham i disse kampe. Peter Dahl blev dermed, formentlig, den første spiller i Danmark, der fik sine ben forsikret.
- Kurt Stendahl blev, ligeledes efter forårssæsonen, professionel i Sturm Graz, Østrig. Dermed blev han HIF's 16. professionelle spiller på 3½ år.
- Før efterårssæsonen stillede HIF op med 6 reserver i forhold til foråret. 6 kendte trænere blev derfor spurgt af BT om: "Hvad mener du om Hvidovre's evne til at få succes?". Der indkom følgende svar.
Karl Aage Hansen, AB:
"Det er en fornøjelse at se de mange nye spillere, men det er næsten utroligt, at de allerede klarer sig så godt. Hvidovre har det held, at klubben konstant får stor tilgang ude fra, men de skal bankes sammen, og der skal skabes et hold. Det har man åbenbart den rette opskrift på, for nu er det snart sket adskillige gange" ...
Poul Andersen, Brønshøj:
"Det er godt klaret, at man på rekordtid har skabt et nyt hold. Jeg troede, at Hvidovre ville gå trange tider i møde, men det modsatte er tilfældet. Der må være en ualmindelig god ånd i den klub, for ellers ville det ikke være muligt at rejse sig den ene gang efter den anden" ...
Rudi Strittich, landstræner:
"Det er flot klaret på ny at stable et stærkt mandskab på benene. Der er en god moral i den klub, og det er en af grundene til, at man hele tiden kan få gode spillere frem. Der arbejdes med begejstring, og så har de unge spillere den store fordel, at de på hjemmebane har et publikum bag sig. Det savner mange andre klubber" ...
Mario Astori, KB (tidligere Hvidovre):
"Man må tage hatten af for Hvidovres præstation. Når klubben kan blive ved med at skabe nye storspillere, skyldes det flere ting. Hvidovre er en meget populær klub i provinsen, og derfor får man flere nye spillere end andre klubber i København. Desuden arbejdes der meget fint i ungdomsafdelingen, og det bærer frugt. Det er en god klub." ..
Willy Schøne, Køge:
"Man får ikke succes uden at have en baggrund, og den har Hvidovre. Det er min opfattelse, at der bliver gjort et stort arbejde i ungdoms- afdelingen, og det giver resultater. Desuden plejer man sine sekundaspillere bedre end i de fleste klubber . Når et ynglingehold rykker op, kan alle ikke komme på førsteholdet, men Hvidovre gør også noget for talenterne på de lavere hold. Det er de sidste kampe et godt bevis på" ...
- Året var det første med "pengespillere". Dvs. DBU gav lov til at man måtte betale spillerne med rekvisitioner, ikke rede penge. Det blev et større regnestykke, men det endte med at hver spiller fik den rørlige formue af 85 kroner per kamp, de havde været med i. Der var 29 spillere, der fik udbetalt "løn".
- Birger Pedersen blev valgt i årets spiller i Danmark. Som den yngste spiller indtil da. Han var til forhandlinger med den Belgiske klub Mechelen, men sagde "nej tak", til et tilbud på 290.000 kr. Eksamen kom forud for et professionelt fodbold- eventyr. Han blev endvidere hædret med en guld-fodbold, som den spiller, der alt i alt havde fået flest point på Ekstra Bladets karrakter-rangliste.
- Hvidovre blev trænet af Ernst Netuka.
- Landsholdsspillere: Birger Pedersen, 9 kampe, hvoraf 2 var på det "professionelle" landshold. Han fik endvidere 1 kamp på ungdomslandsholdet. Sten Ziegler, 3 kampe og 2 på ungdomslandsholdet.. Poul Henrik Frederiksen, 1 kamp og 1 på ungdomslandsholdet.. Peter Dahl, 1 kamp.
- Det er ikke oplyst hvem Jan Ziegler og Lars Åsted erstattede i Toto-kampen hjemme mod Kaiserslautern.
- AaB og AB rykkede ud af divisionen.
- AGF og Næstved rykkede op fra 2. division. Næstved havde da spillet 25 sæsoner i 2. division.
- Efter forårssæsonen lå Hvidovre på 5. pladsen med 12 points.
Stillingen efter forårssæsonen:
| Klub |
Vundet |
Uafgjort |
Tabt |
Målscore |
Point |
| Vejle |
7 |
2 |
2 |
33-23 |
16 |
| Frem |
7 |
1 |
3 |
25-17 |
15 |
| Randers Freja |
6 |
3 |
2 |
22-18 |
15 |
| KB |
6 |
1 |
4 |
25-26 |
13 |
| Hvidovre |
5 |
2 |
4 |
23-18 |
12 |
| B1901 |
4 |
4 |
3 |
26-22 |
12 |
| B1909 |
3 |
4 |
4 |
20-17 |
10 |
| Køge |
5 |
0 |
6 |
23-29 |
10 |
| Brønshøj |
5 |
0 |
6 |
18-24 |
10 |
| B1903 |
3 |
3 |
5 |
18-17 |
9 |
| AB |
2 |
2 |
7 |
18-24 |
6 |
| AaB |
1 |
2 |
8 |
12-28 |
4 |